10/1
Jeg er så dejlig glad for tiden, og jeg hopper og danser og fortæller historier og synger sange, som jeg selv har lavet. Jeg er rigtig glad for mit værelse, hvor man rigtig kan danse og hygge og gemme sig. I weekenden er vi i sommerhuset, og det er skønt. Der er mange dyreprutter i sneen og mor og jeg bygger en snemand om fredagen. Om lørdagen er det meste sne dog allerede væk. Søndag er vi ude hos farfar og Irena, hvor jeg leger med Lego og får dejlig mad. Da jeg skal hjem, får jeg også lige en pakke chokolade af Irena. Den er jeg rigtig glad for. I ugen efter om mandagen i børnehaven er jeg lige pludselig begyndt at tegne de sødeste mænd. De består af en helt rund krop/et stort hoved, strithår, pindarme og ben. Nogle af dem er spøgelser. Jeg tegner rigtig mange af dem.