28/8

Mor arbejder rigtig meget for tiden, så jeg hygger mest med far. Torsdag er vi dog alle til svømning sammen. Jeg giver den gas og dykker og leger, så det bliver skønt at starte til holdsvømning i næste uge. Om fredagen tager vi ud til moster Lena og Amalie, Lauritz og Konrad. Vi hygger og leger og får fredagsknas. sådan skal det være. Vi sover også derude – vi får lov at låne moster og onkels seng. Det er rigtig dejligt at vågne og hygge næste morgen, selv om jeg er lidt træt i det. Om eftermiddagen tager mor og jeg i biografen og ser “Smølferne”. Den kan jeg godt lide!