16.10
Jeg er en bestemt lille herre, der for tiden primært ønsker at spise brød og bananer. Det er næsten ikke til at lokke andet i mig. Og så piller jeg ved alting for tiden – ved at strække mig rigtig langt kan jeg nå de fleste ting. Og er der nogen, der tager noget spændende fra mig bliver jeg vred. Det bedste jeg ved at lege med er vores robotstøvsuger, som jeg elsker at køre frem og tilbage med via fjernbetjeningen. Gemmeleg og fangeleg og dans – det er også sagen. På den sproglige side lyder jeg som en blanding mellem en inder og “Swedish chef” fra Muppet Show. Den får ikke for lidt med “hødibødi” lyde.