08.12
“Hallo, hallo, hallo” jeg elsker at tale med hvem der nu måtte være i den anden af dørtelefonen. Det må være underholdende at gå ind og ud af vores hoveddør for tiden.
Jeg er stadig slem til at vågne om natten og derefter hoppe rundt på mor og far når de tager mig ned i deres seng. Det bliver både til hovedspring i dynerne, skaller og hælspark til far og kraftige lussinger samt masser af riven i hår til mor.
Julen nærmer sig og jeg får gaver af nissen ovre i vuggestuen. I dag fik jeg en figenstang hvilket er min yndlingsspise! De andre børn havde dog den frækhed at spise hele deres egne stænger så jeg slet ikke kunne hugge deres… ØV.
Hej lillemand – vi glæder os til at være sammen med dig juleaften.
kærlig hilsen mormor