25.7
Min oldefar døde i denne uge, så vi tog til Jylland for at gå til begravelsen. Det klarede jeg rigtig fint. Jeg sad sammen med far i kirken og legede med biler og var (næsten) helt stille. Det blev heldigvis også til lidt hygge i den triste stund. Amalie og Lauritz var også hjemme hos mormor og morfar, så vi løb rundt og lavede fis og ballade: Der var budt op til dans hver aften i stuen og tumleri hvor vi lod som om vi faldt omkuld hele tiden, vi kastede os på luftmadrasserne, legede med vand i haven og kastede granitskærver i “vandfaldet” i haven. Festligt!