22.3

Denne weekend bliver vi i København og har besøg af Amalie, Lauritz og moster om fredagen. Om lørdagen er vi til fødselsdag hos Christian. Det er rigtig hyggeligt – jeg får både kage, leger med tog og farmor har indrettet et dukkehus med dyr. Skønt! Søndag er vi til Kirkemus for første gang. Jeg er ret skeptisk i starten, men bliver ret begejstret for det, som seancen skrider frem. Ved afslutningen holder jeg Lucy dukken i hånden, mens vi synger farvel sang. I dagene efter snakker jeg meget om Kirkemus, dukken og synger sangene derfra – især “Du er dig, og du dur”.