25/6

I weekenden er vi i sommerhus. Det er rigtig fredeligt, og vi dovner bare og slapper af. Om mandagen skal mor og far ud at spise og faster Mia og Kim kommer og passer mig. Det er rigtig hyggeligt. De har broccoli mad med til mig, som jeg elsker, og jeg får lov at se film. Da mor og far kommer hjem, har de en is med, og jeg bliver hentet i sengen (jeg er ikke faldet i søvn endnu) og får lov at komme ud og få en is. Det er livet! Tirsdag er vi til Skt Hans aften hos moster og onkel. Det er så skægt at lege med Amalie og Lauritz. Onsdag tager vi til Jylland til mormor og morfar. Jeg har længe glædet mig til at komme over og besøge dem og læse bøger. Jeg går da også straks ind i stuen hos dem og kommenterer “Nå, hmm” på, at alt står som det plejer, og så forlanger jeg at læse Sebastian i Zoo bogen, som vi læste i sidst jeg var i Jylland. Lørdag tager vi hjem fra Jylland og ud til moster og onkelt, hvor vi bliver forkælet med god mad og vildt vandplaskeri i deres store vandbassin. Generelt er jeg blevet en rigtig snakkegøj, som kommenterer alt med “nå”, “øv, øvbøv”, eller “hvorfor ikke?”.