20/5
Om fredagen er det pragtfuldt vejr og vi tager allesammen i Zoologisk Have. Det er rigtig hyggeligt og vi får set en masse sjove dyr – langt flere end vi plejer. Vi får dog hverken is eller popcorn og det er jeg lidt skuffet over. Jeg er dog blevet noget træt, da vi har været i Zoo, så da vi kører hjem, falder jeg i søvn i bilen. Jeg begynder at få høj feber igen, og det varer ved både om aftenen og natten. Det er rigtig ærgerligt, for jeg skal på ferie hos farmor lørdag til søndag (mor og far er på kroophold), og det har jeg sådan glæder mig til. Heldigvis må jeg godt komme på ferie der, selv om jeg er syg. Jeg ligger og sover på sofaen det meste af tiden og har høj feber. Det er noget rigtig skidt. Feberen varer ved søndag, mandag, tirsdag og onsdag. Først torsdag er jeg feberfri. Morfar kommer flyvende over mandag aften og passer mig alle ugens dage. Selv om jeg er syg, er vi ude at lege og gå tur hver dag. Det er jeg glad for, men jeg er meget træt, når vi kommer hjem. Vi ser både statens museum for kunst, nationalmusset og Zoologisk museum, hvor jeg viser morfar rundt. Jeg hygger rigtig meget med morfar, og så tager jeg mig også nogle gode lange lure.