7/5

Torsdag er svømmedag og hurra farmor kommer med! Bagefter tager vi på Jensens Bøfhus og spiser. Jeg får en ballen, men den stikker til himmels og vi står længe og ser den danse bort på himlen. Så kører vi i sommerhus. Fredag hygger mor, Thea og jeg alene i sommerhuset. Det er rigtig sommervejr, og vi går en tur ind til byen med Thea i barnevognen. jeg er meget sej og klarer den lange vej uden at kny, selv om jeg bliver træt. Heldigvis tager vi bussen hjem. Om aftenen vil jeg ikke rigtig spise aftensmad, så desværre er der ingen fredagsslik til Disneysjov. Heldigvis er jeg heldig lørdag og der falder lidt knas af. Jeg får også lov at være længe oppe og falder i søvn på sofaen. Søndag kører vi mod København, men jeg er ikke meget for det. Jeg erklærer flere gange, at jeg ikke vil i børnehave. Heldigvis laver vi en rigtig lækker Skipper Skræk juice derhjemme, som er rigtig god. Så den løfter humøret loidt. Mandag har vi Anton med hjemme til leg. Det er bare rigtigt hyggeligt og vi giver den fuld gas. Tirsdag kommer Viona herind og spiser og det er bare så hyggeligt. Vi løber rundt og fjanter og der falder skam også en kop koldskål af.