30/4

Jubii i weekenden er det igen sommerhus tid. Vi kører op fredag og er der hele weekenden. Der er pragtfuldt og lunt, og jeg kører så godt på min cykel. Far og jeg kører helt op til Spar købmanden og far må løbe ved siden af for at følge med. Søndag skal vi tilbage til Kbh, men det huer mig slet ikke. Jeg vil blive i sommerhuset. Heldigvis har mor og far en god overraskelse – vi skal på Louisiana igen. Denne gang ser vi lidt mere af Louisiana. Bla er vi inde at se et rigtigt flot rum med spejle og lys. Jeg er helt vild, det er så spændende. Far må trække mig ud under stor protest. Bagefter kører vi til Jensens Bøfhus i Bagsværd, hvor vi får en dejlig middag. Jeg guffer meget i mig. Dejlig aftensmad. Mandag er det tilbage i børnehave, det er jeg ikke meget for, men heldigvis kommer farmor og henter mig. Hurra! Tirsdag er der middag hos Viona og onsdag er Anton med hjemme. Vi leger bare så godt sammen mig og Anton. Far overhører bla, at jeg siger: “Den lille flodhesteunge skal skydes, for den er alt for nuttet, ikke Anton? “