17/4

Lige to dage i børnehave og en tur til svømning og så er det sørme ferietid igen! Fredag hygger vi med knas derhjemme. Jeg er en træt lille fis og mens mor og far er nedenunder og pakke og lege med Thea, falder jeg i søvn på sofaen til Disney sjov. Tidlig lørdag morgen kører vi i sommerhus og vi henter Anton og hans mor, som tager med i sommerhuset. Det er simpelthen så hyggeligt at have besøg af Anton. Vi leger non-stop og har slet ikke tid til de voksne. Thea får også lov at være lidt med. Søndag er vi ude at se køer blive lukket på græs. Anton og hans familie er også med. Det er rigtigt sjovt. Vi ser både dansende køer og kalve. Og så er der ikke mindst en halmlegeplads, som vi boltrer os på. Bagefter kører vi op og besøger farmor og Christian i deres sommerhus, hvor vi bla ser deres nye seje båd. Det er så dejligt at hygge hos dem. Og bagefter er det igen tilbage til vores eget sommerhus, som jeg barre elsker at være i. Her udnævnerr jeg mig selv til mor og fars “hjælper” og jeg samler sten, river, kører jord og er med til at plante. Jeg er helt uundværlig.