9/4
Så nærmer de sidste dage i ferien sig. Jeg suser lige afsted på tur med en ubåd sammen med far og en tur til Loro Parque. Det sidste er en kæmpe papegøjepark, men der er også både spækhuggere, delfiner og mange andre dyr. Især delfinshowet er super godt. Søndag flyver vi tilbage til DK. Det har været en dejlig feire, men nu er jeg også godt træt. Mor, Thea og mig holder fri dagen efter, vi er kommet hjem fra ferie. Vi er ude at gå en tur, mens Thea sover. Mor har lovet mig en juice, men vi har ikke fået penge med, så vi kan kun finde 13 kr, som vi køber chokolade for. Tirsdag er det så fars fødselsdag. Mor og jeg står rigtig tidligt op og pynter fint i køkkenet. Jeg har malet en flot bandekasse og tegning, som far bliver rigtig glad for. Efter fejring af far er det tilbage til børnehaven. jeg vil ikke rigtig afsted, men ender med at hygge mig godt. Og så er det farmor og Christian, der henter mig om eftermiddagen. Jeg er ellevild og snakker og fortæller om ferien. De passer mig også om aftenen, hvor jeg har bestilt sushi til maden. Hvor er det dejligt at se dem igen.