28.8
Jeg har et frygteligt mareridt denne uge. Jeg drømmer, at Thea er faldet i toilettet, hun hænger i kanten, men kan ikke holde ved, og vupti så er hun væk. Jeg vågner grædende og hikstende tidligt om morgenen, mens jeg fortæller om min frygtelige drøm. Sikke noget værre noget. I denne uge er vi i zoologisk have med børnehavn. Det er jeg svært tilfreds med. Vi ser rotter, og jeg fortæller meget om rotter i kloakkerne og toiletterne. Uf! Vi snakker også fortsat meget om døden. Det går bla ud over morfar, som denne weekend kommer over, da mor og far skal til bryllup hos faster Mia og Kim, og de skal passe mig og Thea. Morfar og mig hygger om fredagen med at lege vildt. Som sædvanlig lokker jeg morfar ind på værelset og så bliver døren lukket for udenforstående. Så spørger jeg morfar: “Er din mor død?” “Ja” “Er din far død?” “Ja” “Så er du helt alene og har kun mormor. Og hende kan du ikke lide!”. Om lørdagen tager vi så til bryllup. Jeg har glædet mig hele morgenen og har snakket om kage – og farmor og farfar. Og sikken fest det er, alle fortæller, hvor flot jeg ser ud i stadstøjet, og jeg får tigget mig til 8 sukkerblomster som jeg spiser i en mundfuld. Tag den! Ugen efter suser vi til Jylland om onsdagen, hvor vi skal være på ferie hos mormor og morfar.
“Og hende kan du ikke lide…! Den bølle 🙂 Det er ikke nemt at være knapt 4 år!