22/1
Vi er i Jylland og hygger. Der er så meget sne i Jylland, og vi kører på nogle fantastiske kælkebakker på min kælk, ser på dyrespor i sneen, laver en mini snemand, kaster med snebolde og laver engle i sneen. Og jeg får en masse knas og godter. Men åbenbart ikke helt nok, for jeg “snupser” pålægschokoladen en morgen, og gemmer mig under spisebordet med den. Jeg er en rigtig bandit. Jeg synger og fortæller drabelige historier hele tiden. Mormor og morfar har et vældig sjovt program på deres webcam, som kan forvrænge ansigter og lave dem om til rensdyr og lign. Det er jeg vildt optaget af, og det første jeg siger søndag morgen, efter at have set det om lørdagen, er: Må jeg se ansigter på computeren?