Blog Image

26.10

Fræk, frækkere, Frederik. Jeg er blevet taget på fersk gerning af mor, mens jeg skraldgrinende var ved at gemme fars nøgler i min slagkiste. Og den anden dag kunne far ikke finde sin nøgler og pung. Der havde jeg gemt dem i mit komfur. Alt i alt dukker ting op de mærkeligste steder – og mor og far mistænker mig for at have en finger med i spillet. Jeg hostede en del i weekenden, så Mia og farmor blev hidkaldt og passede mig. Om torsdagen blev jeg passet af Christian, da vuggestuen havde lukket. En super uge selv om jeg har været lidt sløj. Min gode humor er også rigtig kommet til syne. Den anden dag sagde jeg, ‘Mor er en abe!’. Og en dag bad mor mig sige ‘Tak for mælk’. Det nægtede jeg dog og råbte blot ‘Mælk’ i stedet for!