Blog Image

12.3

Det var alligevel falsk alarm med skoldkopperne. Til gengæld fik jeg mig en fæl omgang øjenbetændelse om fredagen, som gjorde øjnene knaldrøde, så jeg måtte hentes i vuggestuen. Det blev slet ikke bedre med den første medicin jeg fik – øjnene blev bare mere og mere røde, og puha – der kom endda noget der lignede bylder i øjnene. Uf uf. Afsted til lægen med mig, hvor jeg fik noget nyt medicin. At skulle dryppes i øjnene 5 gange om dagen er ikke just min kop te, så jeg sparker, slår, river og skriger, når mine forældre tvinger det ubehagelig stads i mine øjne. ØV. Nu ser øjnene dog meget bedre ud. Endnu engang hjalp hele min søde familie med at passe mig. De er bare de bedste! Sidste weekend var jeg i sommerhus, hvor jeg gravede i jorden med mor og plantede tulipanløg (og op med dem igen, hvis mor kiggede væk) – det var sjovt.