25.4
Jeg foretrækker at stå op. Får jeg fat i noget, som jeg kan holde fast i, så kan jeg faktisk stå alene – indtil jeg slipper med hænderne for at få fat i et eler andet spændende. Jeg forsøger også selv at rejse mig. Det næstbedste der findes er at sidde op og lege. Kravle er der ikke så meget interesse for, og jeg gider heller ikke ligge på maven. Det skal være meget spændende, før jeg gider at trække mig hen mod noget. Dog skal det nævnes, at jeg godt kan komme omkring: da min far ville hente mig om morgenen sidste weekend havde jeg vendt mig 180 grader i sengen og lå med hovedet i fodenden. Jeg kan også vinke og holde hånden for munden, når jeg siger “aa”.
