Blog Image13.03

Efter en dags intensiv træning sidste weekend er jeg nu i stand til at vende mig fra ryg til mave. Jeg gik i skarp træning med kampskrig og skrål – men så lykkedes det også til sidst. Jeg er også blevet så skrap til at sidde selv, at jeg nu kan bruge højstol. Og jeg har også fået lov til at sidde op i barnevognen i det fine forårsvejr (16 grader!) og kigge ud. Hold da op, hvor er der meget at se på – jeg sidder bare helt stille i vognen, vender og drejer kun hovedet en gang imellem og stirrer på den spændende verden! Og så er jeg fyldt et halvt år, hvilket blev fejret med en gave fra mor og far – et legetøjsakvarium.