Blog Image

Frederiks blog

Til dig der ikke kan få nok Frederik!

Velkommen til Frederiks blog.

Her poster de stolte forældre dagbog, billeder, film, vækstdata og andre uundværlige ting om det kære barn. Du er velkommen til at skrive kommentarer - bare klik på "Kommentarer", så vil forældrene svare på vegne af knægten.

God fornøjelse!

År 5, uge 25

Dagbog Posted on %PM, March 12 2012 22:01:45

1-7/3

Torsdag tager mor, Thea og mig toget til Rødekro for at fejre mormor og morfar, der har fødselsdag. Mormor i dag og morfar den 29. Jeg har personligt udvalgt brillerens til morfar i fødselsdagsgave, da han aldrig kan se ud af sine briller. Jeg har glædet mig så meget til at se mormor og morfar, og togturen går rigtig godt. Vi spiser madpakke og knas, leger og jeg spiller Nintendo. Om fredagen kommer far også til Jylland og det er dejligt at se ham igen. Da vi skal hjem er jeg ikke begejstret, for jeg vil blive i Jylland. Heldigvis skal vi dog ud til farfar om aftenen, og der bliver hygget med god mad og is. Ugen efter siger jeg igen til mor og far: “Jeg vil gerne flytte til Jylland.” “Nå?” “Ja, for der er man arbejdsløs og kan holde fri”.



År 5, uge 24

Dagbog Posted on %PM, March 12 2012 21:53:21

24-29/2

Lørdag er jeg ude at hygge med far, da mor og Thea er på besøg hos Theas ven Ferdinand. Onsdag kommer Amalie og moster Lena ind og vi giver Amalie hendes fødselsdagsgaver. Dem bliver hun glad for, men jeg er lidt skuffet over, jeg ikke skal have gaver. Snart glemmer jeg dog skuffelsen og fortaber mig i min Nintendo, som jeg er blevet ret glad for. Og hold dog op, hvor bliver jeg hys, når den ikke gør, som jeg vil. Jeg er også fortsat en lille filosofisk fyr. Jeg spurgte far: “Hvad ville du gerne være som lille? “Landmand” svarer far. “Nå, og så blev du bare en almindelig mand?”, spørger jeg.



År 5, uge 23

Dagbog Posted on %AM, March 12 2012 09:44:05

16-23/2

Lørdag ser vi film på Glostrup Bibliotek. Umna, der er popcorn til. Bagefter er vi i Glostrup Centret og får slikpose og fastelavnsboller. Bagefter går vi tilbage til bilen på biblioteket i det vildeste regnvejr. Puha, sikke noget. Bagefter kører vi mod København, og da både jeg og Thea falder i søvn i bilen kører vi bagefter ud og henter far som er på arbejde. Sikken fest. Søndag er vi til koncert med Sigurd. Det var en rigtig god koncert med masser af sjove indslag. Mandag er der så fastelavn i børnehaven. Jeg er klædt ud som den sejeste julemand. Det er en rigtig god fest i børnehaven med knas i tønden.