Blog Image

Frederiks blog

Til dig der ikke kan få nok Frederik!

Velkommen til Frederiks blog.

Her poster de stolte forældre dagbog, billeder, film, vækstdata og andre uundværlige ting om det kære barn. Du er velkommen til at skrive kommentarer - bare klik på "Kommentarer", så vil forældrene svare på vegne af knægten.

God fornøjelse!

År 5, uge 8

Dagbog Posted on %PM, November 21 2011 23:57:29

3/11

Torsdag til søndag er vi i sommerhus. først med mormor og morfar torsdag og fredag og fredag kommer far så også op til os. Det er dejligt at se mormor og morfar, og det har jeg glædet mig meget til. Jeg får en fin pose med en blok, sæbebobler og noget godt knas i. Lige noget for mig. Fredag kører mormor og morfar og mig en tur til Sjællands Odde hvor vi løber langs kajen. Det er skønt at give den gas. Og vi plukker de allersidste vindruer fra drivhuset og finder hindbær i haven. Dem er der nok ikke så mange flere af i år. Om søndagen er vi hos farfar og det er dejligt at blive forkælet her.



År 5, uge 7

Dagbog Posted on %PM, November 21 2011 23:50:35

29/10

Fredag er mor ude og far, Thea og jeg holder fredagshygge med knas og Disney. Næste morgen skal vi passe Konrad, og vi leger fint med ham. Bagefter kører vi til Vionas sommerhus for at holde halloween. Det er så hyggeligt, vi spiser kage, leger og laver skattejagt i aftenmørket. Spændende. Da vi er færdig med skattejagten er vi straks klar til en ny, men så skal vi hjem til lejligheden. Søndag skal vi nemlig op til Emils barnedåb. Jeg glæder mig meget til at se dem alle og til at give Emil en gave. Det allerbedste er dog, da jeg finder en regnorm i farmors have. Nej, hvor er den sød, og jeg giver den et kys. Mandag er vi ude at spise hos Sigrid. Der er mange sjove legetøjssager, men det er ikke alt, som hun er så glad for at låne, så hun er lidt skrap. Onsdag morgen får vi taget billeder af både Thea og mig i vuggestuen. Jeg passer så godt på Thea og holder om hende, og er så god og dygtig, så det skal nok blive fine billeder.



År 5, uge 6

Dagbog Posted on %PM, November 21 2011 23:42:08

23/10

Torsdag aften dropper vi svømning og kører op og besøger farmor og christian – det er alt for længe siden vi har hygget med dem. Det er rigtig hyggeligt at se dem og jeg får plaget mig til adskillelige ting, som jeg får med hjem. Fredag holder mor og jeg fri og så skal vi endelig-endelig i Tivoli. Jeg har plaget så længe om det. Der er både halloween mænd, græskar og spændende gys. Vi mødes med kusine og fætrene og vi tager en masse ture sammen. jeg kan slet ikke få nok. Om aftenen kommer far ind til os, og så spiser vi aftensmad på Wagamama. Det kan jeg godt lide, og jeg spiser rigtig meget. Bagefter går vi ud og prøver lidt mere og Thea og far tager hjem. Da vi skal hjem fra Tivoli, får jeg lov at købe en chokolade med hjem fra kiosken. Meen, jeg kan slet ikke beslutte mig, og til sidst er jeg så heldig at manden lader mig få begge. Hurra, sikket svineheld. Jeg er meget lykkelig. Lørdag og søndag er vi i sommerhus og samler sten som jeg vil male til fine julegaver. Så glæd jer bare! Og søndag runder vi lige af med en tur i Zoo – sikken begivenhedsrig weekend.



År 5, uge 5

Dagbog Posted on %PM, November 21 2011 23:34:41

13/10

Fredag er far i byen, så mor, Thea og mig drager til Glostrup for at hygge. Der bliver guffet knas og set Disney-sjov og næste morgen tager vi ned i teatret og ser et teaterstykke om Det fortryllede armbånd. Bagefter tager vi til Herstedhøje Naturcenter. Her er spændende udstoppede dyr man må se på, bakker man kan løbe på og vi slutter turen med at bage brød og lave popcorn på bål. Umna. Bagefter tager vi i sommerhus og hygger. Sikken dejlig weekend.