Blog Image

Frederiks blog

Til dig der ikke kan få nok Frederik!

Velkommen til Frederiks blog.

Her poster de stolte forældre dagbog, billeder, film, vækstdata og andre uundværlige ting om det kære barn. Du er velkommen til at skrive kommentarer - bare klik på "Kommentarer", så vil forældrene svare på vegne af knægten.

God fornøjelse!

År 4, uge 28

Dagbog Posted on %PM, June 07 2011 23:07:46

4/6

Om torsdagen står den på ferie og vi drøner afsted til mormor og morfar. Vejret er skønt og vi starter ferien med en tur i Legoland. Der er så fedt. Jeg bruger næsten mest tid på at se på de ting, der er bygget i Lego end at prøve ting. Dog er jeg svært begejstret for Safaribanen. Vi skriver også set kort til børnehaven, som de får. De næste par dage leger vi bare og hygger i det gode vejr. Det er rigtig rigtig hyggeligt hos mormor og morfar, og morfar stiller da også op til vild leg og cirkus. Den står også på knas, og straks da jeg ser mormor forhører jeg mig om muligheden for at få honningsnitter om eftermiddagen, og vi har også hemmeligheder om is. Mandag er vi tilbage i børnehaven, og Anton vil så gerne med hjem, så han tager med hjem og vi leger så godt.



År 4, uge 27

Dagbog Posted on %PM, June 07 2011 23:04:08

28/5

Fredag aften tager vi i sommerhuset. Jeg er faldet i søvn i bilen på vej derop og er ikke lige sådan at vække, men tilsidst lykkes det, så jeg når Disney Sjov. Så er jeg tilgengæld også rigtig træt og kan godt falde i søvn igen. Lørdag er jeg ude og lege i haven og lege med Lego. Om aftenen efter vi har spist, sidder jeg og bander og svovler over noget Lego der driller. Pludselig bliver der stille fra værelset, og da mor og far kigger ned, er jeg faldet i søvn. Klokken er kun 18, men de beslutter at lade mig sove, og så sover jeg helt til næste morgen. Den sygdom har godt nok udmattet mig. Søndag er jeg dog lidt bedre tilpas og vi besøger Vibse og Sigrid, mens far flyter for Mia. Vi er på legeplads på Vesterbro og jeg klatrer vildt højt op i et klatrestativ og svinger mig i det og jeg kører på svævebane i rigtig lang tid. Da vi skal afsted fra legepladsen err jeg lidt utilfreds og mor lover mig en kage. Thea sover i bilene, da vi kører, så vi parkerer nede i Borgergade tæt på Brugsen, og så går jeg ellers ind og køber en kage til mimg mor og mig HELT selv, mens mor venter ved bilen. Hvor er det sejt! Ugen efter er jeg tilbage i børnehaven igen og leger og hygger mig.