26.10
Først en dejlig ferie hos farmor og så i denne uge ferie hos mormor og morfar. Jeg glæder mig meget og taler utrolig meget om, hvad mormor nu vil give mig – “chokolade?” Og det er da også med den store charmetiggermine på, at jeg bla besøger et par stykker af morfars søskende og skødesløst henkaster til dem, at jeg godt kan lide chokolade. Jeg siger flere gang til mor, at jeg slet ikke savner københavn og ikke vil hjem. Og det kan man jo godt forstå, når der er vild cirkusleg hver aften, leg på biblioteket og dragekonkurrence samt en skøn svømmehal med en krokodille, som jeg flyder rundt på.