9.10
Jeg er en fræk bandit. Viona og jeg er begyndt at gå i skuffer og skabe på jagt efter godter. Bla snupser vi chokoladepålæg, som vi sidder og spiser i køkkenet hos Viona. Vi ser helt uskyldige ud og siger “vi har ikke noget” og hvisketisker hele tiden og laver skumle planer. Om fredagen er der kunstudstilling i børnehaven. Børnehaven har lavet en flot bondegård og collager om mad. Meget imponerende og jeg viser stolt frem. Denne uge står også i fødselsdagens tegn – mor fylder 25 + lidt mere, og jeg laver et super flot maleri til hende. Vi forkæler også mor med lækker morgenmad på dagen, fødselsdagssang på sengen og gode gaver. Om eftermiddagen kører vi til København, hvor vi skal have gæster. Det bliver en dejlig aften, hvor jeg leger vildt med Lauritz, Viona og Amalie. Lauritz og jeg er helt vilde og hopper bla på dukkehuset. Det er ikke så godt. Vi falder dog lidt til ro, da der kommer is. Senere er det mig og Viona, der er vilde. Vi stjæler vanillesukker og guffer i os, og taber ud over hele køkkengulvet. Mandag holder jeg fri og er i zoo med mor og Thea om dagen. Om aftenen passer mormor og morfar os, og det er rigtig hyggeliggt. Tirsdag kommer Anton på besøg til vild leg, og det er rigtig hyggeligt. Og ja, både tirsdag og onsdag er der fødselsdag i børnehaven med slikposer til alle. Så jeg er rigtig begyndt at glæde mig til at komme i børnehave.