29.10

Jeg er ikke så begejstret for min børnehave for tiden. Jeg siger hele tiden, at jeg ikke vil derhen. Heldigvis er jeg glad, når jeg bliver afleveret af far, og pædagogene siger også, at jeg er glad i løbet af dagen. Fredag aften sover vi hos Amalie og Lauritz. Det er skønt, for så kan jeg lege vildt med Amalie og Lauritz og få fredags slik. Desværre kan jeg ikke lide vingummi, så det er ikke så meget af det, som jeg spiser. Lørdag til søndag er vi i sommerhus, hvor jeg leger med mit fine tog, lego og dyr i mange timer. Jeg er bare så god til at hygge og lege selv. Og søndag aften er vi hos farfar, hvor der bare er så mange fine biler at lege med, og der er en fantastisk jordbær-marengs dessert. Umna! Mandag og onsdag er jeg til svømning – det er bare så fedt. Farmor siger, at jeg er blevet rigtig dygtig til at svømme selv allerede. Og ja, så er jeg en pusserløjerlig fætter. Den anden dag vi kom ud fra børnehaven erklærede jeg, at jeg ville sige hej til nogle mennesker. Og så stod jeg der på strøget og sagde hej til alle mulige jeg ikke kendte. Desværre var der så meget larm, at de ikke hørte mig. Det fik mig til at spørge mor: “Hvorfor vil de ikke sige hej?”