23.11
Jeg kan meget mere, end mor og far lige går og tror. Den anden dag tog jeg selv mine støvler på, da jeg gerne ville udenfor og lege. Og jeg skovler rask væk mad op på min tallerken. Det vidste de slet ikke, at jeg kunne. I weekenden var jeg om fredagen ude og lege med Amalie og Lauritz, hvor vi spænede rundt om deres spisebord. Hyggeligt. Og om søndagen var jeg på Arken med moster, onkel, Amalie og Lauritz. Det var en stor oplevelse – det var bare ærgerligt, at jeg ikke måtte røre ved kunsten. Og så har det været en rigtig vinteruge. Efter vi kom ud fra Arken, var der fx is på nogle vandpytter, som Amalie, Lauritz legede på – og gled og faldt på. Og onsdag var mor med mig til svømning. Pludselig hørte hun en smæklyd og væk var Frederik! Han havde gemt sig i et garderobeskab i svømmehallen – og sågar også tisset derinde.