Blog Image

Frederiks blog

Til dig der ikke kan få nok Frederik!

Velkommen til Frederiks blog.

Her poster de stolte forældre dagbog, billeder, film, vækstdata og andre uundværlige ting om det kære barn. Du er velkommen til at skrive kommentarer - bare klik på "Kommentarer", så vil forældrene svare på vegne af knægten.

God fornøjelse!

År 1, uge 13

Dagbog Posted on %PM, December 11 2007 23:06:03

Blog Image
08.12

“Hallo, hallo, hallo” jeg elsker at tale med hvem der nu måtte være i den anden af dørtelefonen. Det må være underholdende at gå ind og ud af vores hoveddør for tiden.

Jeg er stadig slem til at vågne om natten og derefter hoppe rundt på mor og far når de tager mig ned i deres seng. Det bliver både til hovedspring i dynerne, skaller og hælspark til far og kraftige lussinger samt masser af riven i hår til mor.

Julen nærmer sig og jeg får gaver af nissen ovre i vuggestuen. I dag fik jeg en figenstang hvilket er min yndlingsspise! De andre børn havde dog den frækhed at spise hele deres egne stænger så jeg slet ikke kunne hugge deres… ØV.



År 1, uge 12

Dagbog Posted on %PM, December 11 2007 22:56:28

Blog Image

04.12

Jeg er blevet en lille natspringer. Ved cirka 1 tiden om natten vågner jeg og vil IKKE falde i søvn igen… til stor frustration for mine forældre. Det er også lykkedes mig at holde farmor og bedstefar oppe den halve nat da de passede mig i weekenden 🙂

Min krop bliver længere og længere og jeg kan efterhånden nå alt muligt på borde, vindueskarme og skabe. Er der knapper eller noget der kan drejes på er jeg der straks.