28.11
Så går det hurtigt med ordene. “Nej” er helt klart favoritordet, som jeg siger højt og bestemt både i afkræftende og bekræftende situationer. Derudover har jeg fået et godt basisordforråd og siger banan, Viona, hallo, Frederik og meget mere. Faktisk er jeg så glad for Viona, at når jeg kommer hjem fra vuggestuen, så står jeg og banker på hendes dør, råber og skriger for at komme ind og lege med hende. Hun er bare så skæg at lege fangeleg med – og det er også sjovt at køre hende rundt i gåvognen. Det allermest kendetegnende for mig er stadig, at jeg er utrolig kærlig og rundhåndet deler ud af store knus, at jeg danser enormt meget og med yderst komplicerede danserutiner, at jeg er en rigtig grinebider der elsker at blive kildet, og at jeg er meget optaget af at tale i mobiltelefon. Jeg kan faktisk løbe rundt i noget, der ligner en hel time med en mobil ved øret og føre lange samtaler.
