Blog Image

2.7

Jeg er startet i vuggestue. Det er jeg slet ikke bange for. Både pædagogerne og alle de andre børn er søde overfor mig. Ja, faktisk er alle pigerne så kærlige, at de kommer og kysser mig hele tiden. Derudover er jeg blevet vildt mobil. Jeg er blevet rigtig god til at stå og holde balancen, hvor man kan se, at alle mine muskler dirrer. Jeg kravler også lidt mere, men holder nu stadig mest af at gå. Fx holder jeg af at gå rundt om møblerne, og jeg kaster mig frygtløst ud i spring fra møbel til møbel. I det hele taget går og går jeg bare – faktisk har jeg taget mine første skridt alene. Jeg faldt dog hurtigt ned på numsen efter to skridt. Ud over det sover jeg bedre om natten. Jeg vil dog stadig op kl 4, hvor jeg vil ned at sove hos mor og far. Jeg halser i øvrigt som en hund, når jeg er rigtig begejstret – hvilket jeg er stort set hele tiden.