Blog Image

Frederiks blog

Til dig der ikke kan få nok Frederik!

Velkommen til Frederiks blog.

Her poster de stolte forældre dagbog, billeder, film, vækstdata og andre uundværlige ting om det kære barn. Du er velkommen til at skrive kommentarer - bare klik på "Kommentarer", så vil forældrene svare på vegne af knægten.

God fornøjelse!

Uge 7

Dagbog Posted on %PM, November 20 2006 20:53:53

Blog Image27.10

Nu hvor jeg er blevet 1 1/2 måned gammel, sover jeg efterhånden mindre. Og som dette billede viser, er jeg også blevet en rigtig lille grinebider. Her gør min mor og jeg klar til at gå en tur. Det elsker jeg. Når vi er ude at gå tur, kan jeg sagtens tage mig en skraber på tre-fire timer.



Uge 6

Dagbog Posted on %PM, November 20 2006 20:51:24

Blog Image22.10

Her får min far for første gang lov til at give mig mad – jeg prøver nemlig at drikke af en sutteflaske. Det kan jeg rigtig godt lide, for det går nemlig meget hurtigere, end når jeg selv skal arbejde for føden. Og jeg kan rigtig godt lide at spise, så nu kan jeg nå at spise meget mere på kortere tid!



Uge 5

Dagbog Posted on %PM, November 20 2006 20:46:54

Blog Image13.10

Jeg er ved at blive en rigtig vandhund, som nyder at sidde tilbagelænet i badekaret og se ænderne svømme forbi! Samtidig har jeg spist mig stor og stærk, så jeg nu har fået Michelinlår og delle på maven.



Uge 4

Dagbog Posted on %PM, November 20 2006 20:43:44

Blog Image11.10

Her ser I mig på ferie i vores sommerhus for første gang. Det nyder jeg rigtig meget – både fordi mormor, morfar, moster Lena, onkel Thomas og Amalie er med i sommerhuset, men også fordi jeg har en rigtig fin vugge, som jeg kan sove i!



Uge 3

Dagbog Posted on %PM, November 20 2006 20:37:27

Blog Image4.10

I mine første uger har jeg næsten gæster hver dag. Der er så mange, der lige vil komme forbi og hilse på mig – og det kan jeg jo godt forstå. Her er det fx min oldemor, der er kommet på besøg.



Uge 2

Dagbog Posted on %PM, November 20 2006 20:32:38

Blog Image24.9

I dag faldt min navlestump af, så jeg var nu klar til at få mit første bad. I starten græd jeg lidt. Men snart blev jeg dog meget forundret og optaget af at bade. Derfor var jeg også meget utilfreds og græd, da jeg blev taget op af det dejlige varme vand. I det hele taget har det været en begivenhedsrig uge – den 22.9 prøvede jeg fx at ligge på maven for første gang. Det er jeg nu ikke alt for begejstret for.



Uge 1

Dagbog Posted on %PM, November 20 2006 20:23:32

Blog Image

15.9

Her ser I mig to dage efter min debut i verden. Denne dag bliver jeg udskrevet fra hospitalet og får lov at komme hjem. Der er meget mere fredeligt hjemme hos os, end der er på hospitalet så jeg sover meget bedre – især om natten.



Fødslen

Dagbog Posted on %PM, November 20 2006 19:48:19

Blog Image

13.9

På dette billede bliver jeg fisket ud af mors mave. Kort efter åbner jeg det højre øje, hvorefter alle på operationsstuen udbryder”Naaj, hvor sødt!” Bagefter stikker jeg i et stort begejstrings hyl, for nu er livet begyndt!



« PreviousNext »