6.8
Jeg har simpelt hen krudt i røven. Jeg farer frem og tilbage og rører ved alting (helst det forbudte), løber rask afsted med min gå-vogn og spiser alt på min vej (helst det der ligger på jorden/gulvet). I denne uge har jeg også yndet at smide med ting. Først smed jeg min legemobil i havnen. Det fik en hel række mennesker op af stolene, da de troede, at det var en rigtig mobil. Dagen efter var jeg i Zoologisk Have og der smed jeg min sko ned til pingvinerne. Heldigvis nåede far lige at få fat i den, der var ellers en pingvin der havde sat kurs lige mod den. Så har jeg også været på stranden og bade for første gang. Jeg var nærmest i chok til at begynde med, men så blev det rigtig skægt.