Frederiks blog

3.10

Nu snakker jeg konstant, og jeg ikke bare går omkring, men løber og hopper! I vuggestuen tumler jeg med alle de store drenge og er kendt for at være lidt af en sulten dreng. Lige som derhjemme går jeg heller ikke i vuggestuen af vejen for at snuppe en bid mad, som jeg finder på gulvet. Også selv om jeg har lige spist en ordentlig portion mad ved bordet. Mad er bare mest spændende, når jeg selv finder det. I gården forsøger jeg også at spise mig gennem bær, buske, blade og sand. I denne uge har jeg fået æblekage i vuggestuen. Det var en himmerigsmundfuld. Pædagogerne sagde, at jeg så så henført ud, at jeg hvilede mit hoved mod stolen, mens jeg koncentrerede mig om den dejlige dessert. Og så er jeg blevet rigtig god til at forstå ting. Den anden bad mor mig om at hente en bold i boldbassinet og give til hende – så det gjorde jeg uden svinger i valsen.

Billede kommer

Jeg snakker og snakker. Jeg er blevet god til at spise med ske. Jeg har formentlig sagt far (mor har det længe lydt som om var på plads). Jeg elsker at lege fangeleg. Jeg elsker musik. Og vuggestuen. Jeg peger på billeder af mor og far, når jeg ser dem. Jeg er ganske enkelt en pragtfuld dreng.

16.9

Jeg er blevet et år. Det fejrede jeg med fridag fra vuggestuen, min første klipning (mærkelig oplevelse – jeg sad i en kæmpeand. Men jeg ser rap ud nu), rutchebanetur i gården (for det var selvfølgelig det skønneste vejr) og hygge med god mad om aftenen (som jeg desværre var for træt til at få særlig meget glæde af). Om søndagen havde jeg så hele huset fuldt af gæster, og der blev rigtig leget og gået til den. Det var en skøn dag og tak for alle de mange gaver. Jeg har i øvrigt fået en ny hobbe med at stå og råbe ud af altandøren ned i gården, hvis jeg fx kan høre nogle børn der leger. Selv om jeg er hæs og forkølet, så siger jeg rigtig mange fine lyde og peger på alting. Det værste, jeg ved, er at få børstet tænder.

8.9

Jeg var ikke så glad for at gå på mit gamle svømmehold. Men nu er jeg heldigvis kommet på et nyt svømmehold med farmor. Det ligger om tirsdagen, og jeg er igen kommet i svømmeform. Vuggestuen er jeg fortsat rigtig glad for, og det med at gå har jeg fået totalt styr på. Jeg er en kærlig lille dreng, som elsker at putte – især når jeg er træt. Og i næste uge fylder jeg et år – vildt!

2.9

I denne uge har jeg fået modet på vuggestuen tilbage igen. Jeg græder hverken, når jeg bliver afleveret eller hentet. Og så er jeg blevet rigtig, rigtig god til at gå. Jeg ser mig dog ikke altid for, så jeg tager mig nogle ordentlige styrt, når en fod glider på et eller andet. Jeg er startet på svømning igen. Det ligger sent om eftermiddagen. På det tidspunkt er jeg faktisk ret træt, så det er ikke en lige så stor succes som sidst. Jeg glemmer at holde ved kanten og sluger meget vand. Det er noget øv. Jeg har endelig fået en cykelhjelm og jeg elsker at sidde bagpå cyklen.

28.8

Jeg har fået en cykelstol. Det er jeg ret begejstret. Jeg har kun fået små prøveture i gården og trækture til vuggestuen, men jeg er solgt og bliver meget utilfreds, når cyklen stopper. Så sparker jeg og brøler på mere. I denne uge har jeg også været til salmesang-genforening i Glostrup. Det var rigtig sjovt, jeg spillede klaver, sang og råbte “hej”. “Hej” er mit favoritord for tiden. Det elsker jeg at sidde og råbe fra min cykelstol, når jeg møder folk på min vej til vuggestuen. Mht vuggestue så er jeg stadig noget urolig over det. Jeg græder, når jeg bliver afleveret og hentet. Pædagoerne siger dog, at jeg er rigtig glad i løbet af dagen. Ja, jeg er faktisk en rigtig barsk lille gut i vuggestuen, som ikke vil finde mig i, at min gyngetur er slut. Det resulterede i, at jeg forsøgte at kradse “tyven”. Sikket temperament. Og ja, så er der min seneste nye hobby: jeg er helt besat af at kigge på vores robotstøvsuger “Bibi” i aktion.

22.8

Ferien er slut, og i mandags startede jeg i vuggestue. Det var spændende at komme derhen, men også lidt af en oplevelse at bearbejde for mig. Jeg græd hele mandag nat, så jeg var temmelig klatøjet tirsdag morgen og måtte vækkes, inden jeg skulle i vuggestue. Jeg har også været ked af det om eftermiddagen og aftenen, men det er heldigvis blevet bedre, som ugen er skredet frem. Jeg har fundet ud af, at en lille lur fra ved 17-18 tiden gør underværker. På billedet snupper jeg den i farmor og Christians arme. Nogle gange har jeg også grædt, når far har afleveret mig morgenen. Det går dog hurtigt over, når han først er gået, for far måtte smutte op efter noget, som han havde glemt den anden dag. Og da han kom op igen, så jeg ham ikke, men var allerede i fuld gang med at lege. Min kontaktperson – Pil – har fortalt min mor, at jeg er en sej lille gut, der morer mig med vilde tumlelege med de store drenge, som er flere år ældre end mig. Og nå ja, så har jeg udviklet en teknik, hvor jeg hockeybremser med numsen, når jeg kravler, og jeg er også blevet ekspert i at gå. Min yndlingslege er at:

– løbe hen og smide mig ovenpå mit oppustelige boldbassin
– trille, kaste og sparke til bolde
– lege gemmeleg bag mor eller far
– at gøre ting, som mor og far siger nej til
– råbe højt i trappeopgange, så det runger
– læse bøger og se på billeder af dyr

9.8

Så går det ellers stærkt med mig. Jeg siger “A det” og peger, og jeg siger “nej”, “ja” og “hej”. Jeg er kravlet op til 5. sal et par gange selv, og jeg løber i det hele taget rask derudaf – nu op til ti skridt af gangen selv. Det bedste, jeg ved, er at lege gemmeleg bag min mor eller far, lege fangeleg, putte ting i puttekasse (kun trekanten driller stadig) og sparke til eller kaste med bolde.