Blog Image

Frederiks blog

Til dig der ikke kan få nok Frederik!

Velkommen til Frederiks blog.

Her poster de stolte forældre dagbog, billeder, film, vækstdata og andre uundværlige ting om det kære barn. Du er velkommen til at skrive kommentarer - bare klik på "Kommentarer", så vil forældrene svare på vegne af knægten.

God fornøjelse!

År 2, uge 7

Dagbog Posted on %AM, October 31 2008 11:03:04

Blog Image

26.10

Fræk, frækkere, Frederik. Jeg er blevet taget på fersk gerning af mor, mens jeg skraldgrinende var ved at gemme fars nøgler i min slagkiste. Og den anden dag kunne far ikke finde sin nøgler og pung. Der havde jeg gemt dem i mit komfur. Alt i alt dukker ting op de mærkeligste steder – og mor og far mistænker mig for at have en finger med i spillet. Jeg hostede en del i weekenden, så Mia og farmor blev hidkaldt og passede mig. Om torsdagen blev jeg passet af Christian, da vuggestuen havde lukket. En super uge selv om jeg har været lidt sløj. Min gode humor er også rigtig kommet til syne. Den anden dag sagde jeg, ‘Mor er en abe!’. Og en dag bad mor mig sige ‘Tak for mælk’. Det nægtede jeg dog og råbte blot ‘Mælk’ i stedet for!



År 2, uge 6

Dagbog Posted on %AM, October 23 2008 06:57:54

Blog Image

22.10

I denne uge er jeg bare så glad. Jeg synger højt og gerne og danser og ler. I weekenden er jeg ude at lege med Amalie og Lauritz – først derhjemme, hvor vi danser til Postmand Per mm og dernæst i en gymnastikhal. Det var godt nok sjovt at hoppe på hoppepude, løbe på forhindringsbane og herunder springe buk. Til svømning morede jeg mig også glimrende. Ved slutningen af timen fik jeg dog lidt mavekneb og der kom møg i vandet. Uha, der var jeg vist ikke så populær.



År 2, uge 5

Dagbog Posted on %PM, October 16 2008 20:24:00

Blog Image

13.10

I denne uge er der sket meget. Mor havde fødselsdag, så mormor og morfar samt moster og onkel med børnene kom på besøg i sommerhuset. Det var rigtig hyggeligt. Jeg har dog også været lidt syg. Heldigvis havde moster Lena fri og tog mig og Amalie og Lauritz med i Tivoli. Det var fantastisk spændende med et græskarorkester og en musiklegeplads, hvor man kunne spille på alle mulige instrumenter. Jeg snakker, spiller på luftinstrumenter og synger rigtig meget. En rigtig dejlig uge, trods sygdom.



År 2, uge 4

Dagbog Posted on %AM, October 09 2008 07:16:26

Blog Image

5.10

Jeg har været en rigtig bølle denne uge og bidt Oliver og Mads i vuggestuen. Mine nye hjørnetænder er på vej, og de klør rigtig meget, så måske er det derfor, at jeg bed. Det er i hvert fald noget værre noget! Jeg var til svømning med mor i denne uge. Det var rigtig sjovt at dykke efter ringe og sæler – og jeg var rigtig fræk og stak af fra mor hele tiden ved at gå armgang rundt langs kanten.



År 2, uge 3

Dagbog Posted on %AM, October 03 2008 07:13:36

Blog Image

25.09

Vejret er dejligt og far og jeg var i Zoologisk Have om lørdagen. jeg var helt vil. I denne uge er jeg dog blevet lidt forkølet og hoster, så jeg må blive hjemme fra vuggestuen om tirsdagen. Det hjæper heldigvis, så jeg kan komme ud at svømme med farmor om onsdag – det er det bedste i hele verden! Jeg er blevet fantastisk dygtig at tale gennem de sidste par måneder: “det er mig”, “Jeg kører cykel”, “Mors sko”, “frederiks sko” er nogle af mine yndlingsudtalelser.



År 2, uge 2

Dagbog Posted on %AM, September 26 2008 10:39:30

Blog Image

19.09

Jeg elsker at snakke og synge. Hver aften holder jeg koncert i lejligheden hvor jeg trutter på flasker og synger. Det er skønt vejr i denne uge og vi er i skoven. Så har jeg mulighed for at være sammen med dejlige Viona hele dagen – jeg kan slet ikke få nok. Derudover elsker jeg min nye cykel, som jeg er blevet rigtig god til at suse afsted på i gården. Jeg vil slet ikke med op og spise om aftenen.



År 2, Uge 1

Dagbog Posted on %AM, September 18 2008 11:11:08

Blog Image

13.09

Hurra hurra hurra, i lørdags fyldte jeg 2år og wauw hvor fik jeg mange gaver. Allerede fredag startede festlighederne da sommerfugle-stuen kom hjem forbi til pølsehorn, frugt og vild leg. Lørdag kom familien op i sommerhuset til boller, lagkage og varm chokolade. Det var rigtig festligt og jeg fik leget en masse med Viona, Lauritz, Amalie og så selvfølgelig alle de voksne jeg kunne lokke med ned til hoppeborgen.

Tusinde tak for alle de flotte gaver!!!



År 1, uge 52

Dagbog Posted on %PM, September 12 2008 13:25:01

5/9

Så har vi fået nye sofaer. Det var noget rod ikke at have sofaer, jeg blev ved med at pege på den tomme plads og spørge “hvorhenne?”. Jeg er begyndt at vågne meget om natten, så jeg er rigtig træt om morgenen. Svømning er begyndt igen – det er bare fantastisk at komme ud at pjaske med farmor.



« PreviousNext »