Blog Image

Frederiks blog

Til dig der ikke kan få nok Frederik!

Velkommen til Frederiks blog.

Her poster de stolte forældre dagbog, billeder, film, vækstdata og andre uundværlige ting om det kære barn. Du er velkommen til at skrive kommentarer - bare klik på "Kommentarer", så vil forældrene svare på vegne af knægten.

God fornøjelse!

År 3, uge 50

Dagbog Posted on %AM, August 14 2009 11:39:23

8/8

Den sidste del af ferien går med at besøge Sommrland Sjælland og hygge ved stranden. Hvor er det skønt. Mandag skal jeg tilbage i børnehaven. Det er ikke noget hit. Jeg vil slet ikke lade far gå, og jeg siger hver dag, at jeg ikke vil derhen. Jeg vil hellere i vuggestue. Men tirsdag går far og jeg er der selv, og onsdag bliver jeg og sover. Det ender med at gå meget godt, når far ikke er der. Mandag har jeg et rigtig væmmeligt mareridt, om jeg bliver spist af et uhyre. Jeg kalder på mor og far og får lov at komme ned at ligge og sove hos mor og far. Næste morgen (og flere dage herefter) ryster jeg over det hele og er helt skræmt over uhyret. Jeg er i det hele taget svær at få til at sove for tiden. Når mor og far har puttet mig, sniger jeg mig op af sengen, tænder lyset og sætter mig til at læse bøger.



År 2, uge 49

Dagbog Posted on %PM, August 06 2009 23:31:35

31/7

Det er dejligt at holde ferie. Vi er i sommerhuset i løbet af ugen. I weekenden tager vi dog hjem herfra. Lørdag skal vi op til farmor og Christtian og søndag er der fødselsdag hos faster Mia. Mandag tager jeg i zoo med mor og far, mormor og morfart, samt Amalie og Lauritz. Det er som altid spændende. Tirsdag er på sygehuset og møder min lille nye fætter, inden vi igen vender bilen og kører mod sommerhuset. Det er dejligt at være tilbage i sommerhuset, selv om jeg tit bare helst vil være indenfor og se film. Lillesøster er jeg stadig rigtig glad for.



År 2, uge 48

Dagbog Posted on %AM, July 30 2009 10:08:10

25/7

Så er den første uge med lillesøster gået. Jeg synes, at hun er rigtig sød og elsker at gnide min næse mod hendes bløde hoved og kysse hende. Jeg viser hende også stolt frem til alle og forklarer, at “Det er min lillesøster”. Og så har jeg fået en masse fantastiske gaver, fordi jeg er blevet storebror. Jeg elsker gaver! Det er dog ikke helt en dans på roser at få en lillesøster – jeg får mere skældud, end jeg plejer, da jeg hele tiden skal passe på hende, ikke må hoppe i sofaen, når hun ligger der eller rykke i mor, når hun giver hende mad. Men alt i alt går det godt. De første par dage af ugen er vi i lejligheden, men mandag tager vi i sommerhus. Det er meget sjovere at være i sommerhuset, da jeg kan løbe udenfor og lege (og tisse i haven). Det synes jeg er rigtig sjovt. Det går rigtig godt med pottetræningen og har gjort det længe. Jeg får ble på, hvis vi skal ud at køre, besøge nogen, eller når jeg skal sove. Derhjemme har jeg dog aldrig ble på, og det er meget sjældent der sker uheld. Jeg siger sjældent, at jeg skal tisse, jeg løber bare hen på potten og gør det selv. Og så elsker jeg at synge for tiden – det bliver både til Oles nye autobil, Mester Jakob, Vil du og Her bor jeg.



År 2, uge 47

Dagbog Posted on %PM, July 28 2009 13:15:50

22/7

Jeg kører videre på anden uge. Mor henter mig kl 13 i børnhaven, og så tager vi ud og hygger. Vi ser både Marrionetteater (igen!), er på stranden. Fredag holder vi fri og går i biografen og ser Peter Pedal film. Ugen efter holder vi ferie. Mormor og morfar kommer op i sommerhuset i weekenden og forkæler mig også hele ferieugen. Jeg er både i Knuthenborg, ude at lege med Amalie og Lauritz og meget mere. Onsdag kommer lillesøster og vi er allesammen inde at se hende på hospitalet. Hun er meget lille og sød, og jeg viser stolt min lillesøster frem.



År 2, uge 46

Dagbog Posted on %AM, July 16 2009 10:11:34

15/7

Nu kører jeg på anden uge i børnehaven. Så nu tager jeg selv med bussen til skoven. Det er hårdt, og min læbe bæver, når mor står og vinker farvel til mig. Men jeg er meget tapper. Mor kommer så og henter mig ved 13 tiden, og så tager vi som regel hjem, så jeg kan få en middagslur. Jeg er rigtig træt og sover gerne 2 1/2 time, før mor går i gang med at prøve at vække mig. Nogle gange er vi også taget ud for at hygge om eftermiddagen – det er både blevet til vand og leg i Kongens Have og Marionetteater. Men så er jeg også færdig, når jeg kommer hjem, og så kan jeg sove helt indtil kl 17, når jeg fx sover fra kl 15. Og det er svært for mig at vække mig. Jeg kan også sagtens sove om aftenen, hvor jeg bliver puttet ved 20 tiden. Jeg har fået en underlig mani med i løbet af natten at lægge mig på gulvet og sove. Det har jeg gjort to gange. Det er måske, fordi at det er rigtig varmt i sengen, at jeg er faldet ud af sengen, eller også vil jeg ned til mor og far, og så orker jeg alligevel ikke at gå ned, når det kommer til stykket.



År 2 uge 45

Dagbog Posted on %PM, July 05 2009 20:46:28

2/7

Om torsdagen denne uge har jeg afslutning i vuggestuen. Mor og far kommer med islagkage til os alle, og jeg får en rigtig fin gave med bog med billeder af min tid i Willerupgaard. Fredag holder vi fri og tager i sommerhus, og Amalie, Lauritz og moster kommer på besøg. Lørdag er der fødselsdagsfest hos farfar og oldemor i Tisvilde. Dejlig dag med godt vejr. Desværre kommer vi for sent ud af døren lørdag, og vi når ikke færgen til Hundested. Det får far til at blive rigtig sur og råbe højt i bilen. Det kan jeg ikke lide, og jeg siger til far: “Jeg kan ikke lide, at du råber. Vær gode venner”. Mandag starter jeg i Røde Ko børnehave på 4 sal ved Rundetårn. Der leger jeg med et fnt piratskib. Omkring kl 9 går vi ned til bussen og kører ud til skovhuset i Skodsborg. Det er spændende og jeg leger mest indenfor med legetøjet. Tirsdag går vi en tur, og det gør vi også onsdag. Onsdag går mor i 1 1/2 time, mens vi er ude at gå tur. Jeg græder, da hun går, men bliver ifølge pædagogerne god igen efter lidt tid.



År 2, uge 44

Dagbog Posted on %PM, July 01 2009 13:19:36

26/6

Så er det min sidste uge i vuggestuen, for i næste uge skal jeg starte i børnehaven. Min mor og far har snakket med mig om min start i børnehaven, men jeg er vist ikke helt klar over, hvad det betyder. Det er skønt at være i vuggestuen, hvor jeg især leger med Anton. Vi går ture hver formidddag i det skønne, varme vejr og leger på broen om eftermiddagen. Den ene dag er der sågar vandkamp på broen (som jeg desværre går glip af, da mor henter mig, da den går i gang)



År 2, uge 43

Dagbog Posted on %PM, July 01 2009 13:16:46

25/6

I weekenden er vi i sommerhus. Det er rigtig fredeligt, og vi dovner bare og slapper af. Om mandagen skal mor og far ud at spise og faster Mia og Kim kommer og passer mig. Det er rigtig hyggeligt. De har broccoli mad med til mig, som jeg elsker, og jeg får lov at se film. Da mor og far kommer hjem, har de en is med, og jeg bliver hentet i sengen (jeg er ikke faldet i søvn endnu) og får lov at komme ud og få en is. Det er livet! Tirsdag er vi til Skt Hans aften hos moster og onkel. Det er så skægt at lege med Amalie og Lauritz. Onsdag tager vi til Jylland til mormor og morfar. Jeg har længe glædet mig til at komme over og besøge dem og læse bøger. Jeg går da også straks ind i stuen hos dem og kommenterer “Nå, hmm” på, at alt står som det plejer, og så forlanger jeg at læse Sebastian i Zoo bogen, som vi læste i sidst jeg var i Jylland. Lørdag tager vi hjem fra Jylland og ud til moster og onkelt, hvor vi bliver forkælet med god mad og vildt vandplaskeri i deres store vandbassin. Generelt er jeg blevet en rigtig snakkegøj, som kommenterer alt med “nå”, “øv, øvbøv”, eller “hvorfor ikke?”.



« PreviousNext »