Blog Image

Frederiks blog

Til dig der ikke kan få nok Frederik!

Velkommen til Frederiks blog.

Her poster de stolte forældre dagbog, billeder, film, vækstdata og andre uundværlige ting om det kære barn. Du er velkommen til at skrive kommentarer - bare klik på "Kommentarer", så vil forældrene svare på vegne af knægten.

God fornøjelse!

År 3, uge 20

Dagbog Posted on %AM, January 30 2010 10:32:01

22/1

Vi er i Jylland og hygger. Der er så meget sne i Jylland, og vi kører på nogle fantastiske kælkebakker på min kælk, ser på dyrespor i sneen, laver en mini snemand, kaster med snebolde og laver engle i sneen. Og jeg får en masse knas og godter. Men åbenbart ikke helt nok, for jeg “snupser” pålægschokoladen en morgen, og gemmer mig under spisebordet med den. Jeg er en rigtig bandit. Jeg synger og fortæller drabelige historier hele tiden. Mormor og morfar har et vældig sjovt program på deres webcam, som kan forvrænge ansigter og lave dem om til rensdyr og lign. Det er jeg vildt optaget af, og det første jeg siger søndag morgen, efter at have set det om lørdagen, er: Må jeg se ansigter på computeren?



År 3, uge 19

Dagbog Posted on %PM, January 26 2010 21:09:52

15/1

Vi er i skoven denne uge i børnehaven, så jeg er en rigtig træt dreng, når jeg skal hjem fra børnehaven. Nogle gange kan jeg slet ikke gå, men ligger mig bare ned på jorden. Så er der godt nok langt hjem fra børnehaven. I denne weekend er mor og jeg alene hjemme om fredagen, så vi inviterer familien Spatzek på besøg. Det er hyggeligt. Lørdag tager vi til rytmik på Vesterbro sammen med Viona. Det er rigtig skægt. Men da vi har været i gang en 40 minutters tid, kigger jeg på mor og siger, at nu vil jeg hjem, for “det larmer for meget”. Næste uge skal vi også i skoven igen med børnehaven, og det er lidt hårdt for vi er inde meget pga kulden. Men heldigvis er det en kort uge, for onsdag skal jeg med toget over til mormor og morfar. Det glæder jeg mig til.



År 3, uge 18

Dagbog Posted on %PM, January 14 2010 23:07:33

14/1

I denne weekend tager vi i sommerhuset. Det er dejligt, og mor og jeg er rigtig ude at ræse rundt i sneen med min bobslæde, give fuglene mad og gynge. Vi kommer ind med rigtig røde kinder, og så har far lavet varm kakao med flødeskum. Umm, det kan jeg godt lide. Der er også en død mus i sommerhuset, som far har fanget i en fælde. Den er jeg meget optaget af “Den er sød. Den sover.” Og om aftenen laver far og jeg teater med fingerdukker for mor. Det er et noget voldsomt stykke med en mus, der sidder i et træ og angriber alle, der nærmer sig. Fra mandag er vi tilbage i skoven med børnehaven. Det er nogle lange dage, og jeg er rigtig træt, når jeg bliver hentet. Men så leger mor og jeg at vi er på safari, når vi kører hjem, og så kvikker jeg som oftest lidt op. For tiden snakker vi også meget om, hvad maven siger. Mor mener, at den vil have rugbrød. Jeg er ikke helt enig. Jeg er også meget interesseret i at komme i Sommerland Sjællnd. Den anden dag sagde jeg: “Se mor, sneen er smeltet. Nu er det ikke vinter mere. Nu kan vi tage i Sommerland. Er det ikke en god ide?” I det hele taget er jeg fuld af gode ideer: “Mor, i aften skal jeg sove sammen med dig og Thea nedenunder. Og far skal sove i min seng. Er det ikke en god ide?” Jeg er jo i øvrigt verdensmester i at gå på toilettet. Jeg nærer dog en vis modvilje mod at vaske hænder bagefter, så tit stikker jeg af og må fanges. Jeg protesterer nogle gange og siger “Men jeg har ikke rørt ved toilettet!”



År 3, uge 17

Dagbog Posted on %PM, January 10 2010 21:24:21

1.1

Der er lige et par aflappende dage hjemme i weekenden, efter vi er kommet hjem fra Sverige. Så starter hverdagen. Mor og far var meget spændte på, hvordan det skulle gå, da jeg jo har været væk fra børnehaven rigtig længe pga sygdom. Mandag bliver børnehaven dog ikke til noget, for der sover vi over os. Om mandagen er jeg forresten alene for første gang i vandet til svømning. Først er jeg lidt beklemt ved situation, men jeg synes alligevel, at det er mere spændende end underligt at far ikke skal med i vandet. Jeg er så sej! Resten af ugen er jeg dog afsted, tirsdag dog med en kort dag, da farmor kommer og henter mig, og vi hygger. Jeg får endda en dejlig bog om en krokodille, som vil æde et barn. Skønt! Det er en god uge i børnehaven. Som jeg siger til mor om tirsdagen: “Jeg legede med nogen, og så holdt vi hånd”.



År 3, uge 16

Dagbog Posted on %PM, January 01 2010 23:46:35

31.12

Jeg har travlt her i julen. Først er der juleaften og siden julefrokost hos mormor og morfar den 25, igen hos oldemor den 26, jul hos farmor den 28 og så til Sverige den 30 for at holde nytår hos Vibse og Henrik med Viona og Nina og Folke. Jeg er ikke helt kommet mig på min sygdom, og jeg har rigtig hård mave. Det gør, at jeg ikke er så opsat på at lege, som jeg plejer at være. Ellers er det en fantastisk jul med godt selskab og mange fine gaver. Skønt!



År 3, uge 15

Dagbog Posted on %PM, December 27 2009 21:26:19

24.12

Åh, hvor er jeg syg. Jeg ligger bare og sover og hele tiden, og mine øjne er fuldstændig blanke. Jeg vil ikke lege med Viona, som ellers kigger ind flere gange, for jeg er alt for syg. Heldigvis begynder jeg at få det bedre om mandagen den 21, hvor jeg er ude at blive klippet. Selv om vi ikke går særlig langt, bliver jeg dog
rigtig udmattet og falder i søvn på sofaen, da vi kommer hjem. Jeg elsker i øvrigt at se youtube med far, og især “Rhino song” og “Hippo withnoodles on back” er mine favoritter og jeg synger dem hele tiden. Onsdag kører vi mod Jylland. Jeg klarer turen fint, men jeg er stadig lidt sløj og vil slet ikke lege med Lauritz og Amalie i Jylland. Jeg fryserr også, når vi er udenfor i sneen. Jeg vil helst bare sidde og putte hos morfar.



År 3, uge 14

Dagbog Posted on %PM, December 18 2009 14:15:30

15.12

Ak ja, vi skal holde en dejlig afslappende weekend i sommerhuset alle sammen. Men da vi er i sommerhuset og hygger, så bliver far syg igen fredag aften – og han smitter os andre. Denne gang med en fæl omgang influenze.jeg når lige at komme i børnehave mandag, hvor far afleverer mig, inden han tager på arbejde. Mor henter mig tidligt i børnehaven, og de siger godt nok i børnehaven, at jeg har grædt, men jeg virker ok. Da vi så kommer til svømning om aftenen med mor, klaprer mine tænder i vandet, og jeg vil bare op. Og så er jeg ellers syg med 39.8 i feber. Far er hjemme fra arbejde tirsdag for selv at komme til hægterne og passe lidt på alle os andre, for også mor og Thea er syge. Hverken tirsdag eller onsdag kommer jeg uden for en dør, jeg ligger bare og ser tv og film og jeg spiser intet. Ikke engang chokolade finder nåde for mit blik.



År 3, uge 13

Dagbog Posted on %PM, December 10 2009 23:42:01

6.12

Denne uge står i barnedåbens tegn. Vi er omme at tale med præsten torsdag morgen. Det synes jeg er en ren fest. Jeg guffer 4 kanelgifler på 30 minutter, kører rundt på hans kontor og får en lille æg med hjem i gave. Om søndagen skal det hele så finde sted, og jeg har en meget vigtig opgave – jeg skal nemlig tørre Theas hoved af, efter hun er blevet døbt. Det går fint til barnedåben, hvor jeg hygger mig med vild leg i kirkens børnerum og med alle gæsterne på cafeen bagefter. Herlig dag. Søndag aften er også den første aften, hvor ikke skriger, når jeg skal sove. Stille og roligt siger jeg bare, at jeg savner min sut, mens mor og jeg ligger og snakker sammen. Kort derefter bliver jeg dog træt og vil sove og siger til mor akkurat det samme, som de siger, når jeg vågner om natten: “Shh, mor – ikke snakke. Det er midt om natten. Vi skal sove!”. Og kort efter sover jeg. Så kan hun lære det. Om mandagen efter barnedåb er resten af familen syge, og jeg bliver passet hos farmor mandag til tirsdag. Det viser sig, at jeg også er syg, og jeg kaster op både i hendes seng og bil. Så jeg er hjemme fra børnehave onsdag med. Onsdagen bruger far og jeg på at gå en lang tur og se klimating på Rådhuspladsen. Spændende.



« PreviousNext »