Blog Image

Frederiks blog

Til dig der ikke kan få nok Frederik!

Velkommen til Frederiks blog.

Her poster de stolte forældre dagbog, billeder, film, vækstdata og andre uundværlige ting om det kære barn. Du er velkommen til at skrive kommentarer - bare klik på "Kommentarer", så vil forældrene svare på vegne af knægten.

God fornøjelse!

År 5, uge 11

Dagbog Posted on %PM, December 10 2011 22:46:37

24/11

Fredag er vuggestuen lukket, så både jeg og Thea får lov til at blive hjemme. Vi hygger med mor og laver juledekorationer så vi er klar til julen som jo er her lige om lidt. Vi pynter også op derhjemme. Bagefter tager vi ud mod Fisketorvet. Først når vi dog lige ind og blive klippet. Umna det giver en pose vingummi. Bagefter tager vi op på Købmagergade og spiser pølser og pandekager og køber en masse juleting til min juleby. Så tager vi Stoget mod Fisketorvet, hvor vi leger og får gaver i Fætter BR for vores opsparede BR mærker. Det kan vi godt lide. Bagefter kommer far forbi Fisketorvet og henter os og vi kører til Jylland for at besøge mormor og morfar. De overrasker med sushi til aftensmad, lige som jeg har ønsket. Det er jeg rigtig glad for. Hele weekenden hygger vi og bliver forkælet med is og kage og skattejagt og cirkusleg. Mandag er en næsten almindelig dag, for om aftenen skal vi over og se min kommende skole og fritidshjem. Det kan jeg godt lide, der er kaniner og høns, det glæder jeg mig til. Tirsdag har vi Anton med hjemme igen – han er min bedste ven og det er bare så hyggeligt. Og onsdag er der hygge med farmor – det er ugens højdepunkt.



År 5, uge 10

Dagbog Posted on %PM, December 10 2011 22:39:52

18/11

Onsdag til fredag er mor i Stockholm så jeg hygger med far og Thea. Og så er der jo selvfølgelig også farmorhygge om torsdagen, hvor jeg får flot tøj i gave. Og da mor kommer hjem fra Stockholm får jeg en mikrofon i gave. Jeg giver den rigtig gas og synger og rocker og bukker dybt. Jeg elsker gaver. Lørdag er vi ude at besøge mormor og morfar i Glostrup, hvor de passer Amalie, Lauritz og Konrad. Vi leger og hygger. Søndag tager vi i teatret med Viona og hendes mor og far. Vi ser Christian Særling som er et rigtig godt teaterstykke om en mand der levede i 30erne hvor alt var stribet. Om tirsdagen ugen efter har vi Anton med hjem og vi leger og hygger vildt meget.



År 5, uge 9

Dagbog Posted on %AM, November 22 2011 00:02:30

13/11

Hurra, torsdag er der svømning. jeg giver den gas og plasker rundt – jeg er faktsik helt skrap til at svømme efterhånden og kan svømme frem og tilbage selv ved hjælp af en plade eller en pomfrit. Om lørdagen skal i teatret i Glostrup og se et teaterstykke, der hedder Den tårnhøje hund. Det er spændende og hunden og manden er rigtig gode venner, og heldigvis skal de ikke skilles ad, men kan bo sammen. Bagefter kører mor, Thea og til Rødovre Centrum hvor far kommer ud til os. Vi spiser sandwich og drikker juice hos Joe & the Juice. Dvs jeg drikker hele min avocado juice, men sandwichen kan jeg ikke lide, da der er avocado, mozzarella og pesto i. I centret er der en masse spændende nisser, det er så sjovt at se på. Bagefter køber vi en ny cykel til mig. Den er rigtig flot, men lidt stor, så den skal jeg vænne mig til at cykle på. Bagefter kører vi til Snekkersten og besøger en af mors veninder (Marianne) i deres fine hus ved vandet. Ih, hvor er der meget kræs og sjove legeting og vi ser en god film og Viona og jeg løber rundt på stranden. Om aftenen spiser vi aftensmad sammen med Nina, folke og viona og det er hyggeligt. Søndag tager vi først en tur til Torvehallerne og spiser pølser og bagefter ser vi teater på Charlottenborg med Marionetteatret. Spændende. Bagefter er Sigrid med hjemme at lege og inden hun kommer siger jeg til mor, at nu vil jeg også sige til at låne mit legetøj, for det gør hun også.



År 5, uge 8

Dagbog Posted on %PM, November 21 2011 23:57:29

3/11

Torsdag til søndag er vi i sommerhus. først med mormor og morfar torsdag og fredag og fredag kommer far så også op til os. Det er dejligt at se mormor og morfar, og det har jeg glædet mig meget til. Jeg får en fin pose med en blok, sæbebobler og noget godt knas i. Lige noget for mig. Fredag kører mormor og morfar og mig en tur til Sjællands Odde hvor vi løber langs kajen. Det er skønt at give den gas. Og vi plukker de allersidste vindruer fra drivhuset og finder hindbær i haven. Dem er der nok ikke så mange flere af i år. Om søndagen er vi hos farfar og det er dejligt at blive forkælet her.



År 5, uge 7

Dagbog Posted on %PM, November 21 2011 23:50:35

29/10

Fredag er mor ude og far, Thea og jeg holder fredagshygge med knas og Disney. Næste morgen skal vi passe Konrad, og vi leger fint med ham. Bagefter kører vi til Vionas sommerhus for at holde halloween. Det er så hyggeligt, vi spiser kage, leger og laver skattejagt i aftenmørket. Spændende. Da vi er færdig med skattejagten er vi straks klar til en ny, men så skal vi hjem til lejligheden. Søndag skal vi nemlig op til Emils barnedåb. Jeg glæder mig meget til at se dem alle og til at give Emil en gave. Det allerbedste er dog, da jeg finder en regnorm i farmors have. Nej, hvor er den sød, og jeg giver den et kys. Mandag er vi ude at spise hos Sigrid. Der er mange sjove legetøjssager, men det er ikke alt, som hun er så glad for at låne, så hun er lidt skrap. Onsdag morgen får vi taget billeder af både Thea og mig i vuggestuen. Jeg passer så godt på Thea og holder om hende, og er så god og dygtig, så det skal nok blive fine billeder.



År 5, uge 6

Dagbog Posted on %PM, November 21 2011 23:42:08

23/10

Torsdag aften dropper vi svømning og kører op og besøger farmor og christian – det er alt for længe siden vi har hygget med dem. Det er rigtig hyggeligt at se dem og jeg får plaget mig til adskillelige ting, som jeg får med hjem. Fredag holder mor og jeg fri og så skal vi endelig-endelig i Tivoli. Jeg har plaget så længe om det. Der er både halloween mænd, græskar og spændende gys. Vi mødes med kusine og fætrene og vi tager en masse ture sammen. jeg kan slet ikke få nok. Om aftenen kommer far ind til os, og så spiser vi aftensmad på Wagamama. Det kan jeg godt lide, og jeg spiser rigtig meget. Bagefter går vi ud og prøver lidt mere og Thea og far tager hjem. Da vi skal hjem fra Tivoli, får jeg lov at købe en chokolade med hjem fra kiosken. Meen, jeg kan slet ikke beslutte mig, og til sidst er jeg så heldig at manden lader mig få begge. Hurra, sikket svineheld. Jeg er meget lykkelig. Lørdag og søndag er vi i sommerhus og samler sten som jeg vil male til fine julegaver. Så glæd jer bare! Og søndag runder vi lige af med en tur i Zoo – sikken begivenhedsrig weekend.



År 5, uge 5

Dagbog Posted on %PM, November 21 2011 23:34:41

13/10

Fredag er far i byen, så mor, Thea og mig drager til Glostrup for at hygge. Der bliver guffet knas og set Disney-sjov og næste morgen tager vi ned i teatret og ser et teaterstykke om Det fortryllede armbånd. Bagefter tager vi til Herstedhøje Naturcenter. Her er spændende udstoppede dyr man må se på, bakker man kan løbe på og vi slutter turen med at bage brød og lave popcorn på bål. Umna. Bagefter tager vi i sommerhus og hygger. Sikken dejlig weekend.



År 5, uge 4

Dagbog Posted on %PM, October 15 2011 22:06:46

6/10

Fredag tager mor, Thea og jeg på Nationalmuseet efter arbejde. Det er rigtig hyggeligt og vi laver mad, sejler i båden og leger købmand. Jeg kan rigtig godt lide at være på Nationalmuseet. Om aftenen efter fredagsslik kører vi i sommerhus, hvor vi er frem til søndag. Mor, Thea og mig tager i svømmehallen søndag og det er rigtig hyggeligt, selv om jeg ikke kan prøve rutchebanen så meget som jeg gerne vil. Mandag – hurra, hurra, så er det mors fødselsdag. Far og jeg står tidligt op og laver dejlig morgenmad og jeg laver en fin tegning som mor bliver rigtig glad for. Mandag aften kommer farmor og Christian og passer os, da mor og far skal ud at spise. Det er hyggeligt 🙂 Ellers så elsker jeg at være sammen med Viona for tiden. vi skriver breve og giver hinanden små gaver vi selv laver. Jeg er helt pjattet med hende.



« PreviousNext »